Værdien ved prototyper

Hvis jeg skulle pege på et dogme, der gennemsyrer den måde vi tænker og arbejder på i Empati, er det værdien ved en veludtænkt prototype. Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at tilstedeværelsen af en prototype er et ud af to grundvilkår (det andet grundvilkår er adgang til slutbrugerens personlige beretninger, men mere om det en anden gang).

Langt hen ad vejen er det semantik der adskiller, om der er tale om sketches, mockups eller prototyper. Derimod er det mere relevant at snakke om hvad prototypens rolle er, og hvordan dens værdi kommer til udtryk. En grundlæggende egenskab ved prototyper er, at de er eksternaliseringer af idéer. En idé er grundlæggende set en hypotese om hvilken virkning en given handling vil have. Manifesteringen af en hypotese i en dims (uanset modalitet) muliggør først og fremmest afprøvningen af hypotesen. Afprøvningen af prototypen forudsætter at vi giver den i hænderne på potentielle brugere, der samtidig har muligheden for at udtrykke deres umiddelbare og ufiltrerede reaktion.

I forbindelse med design af et koncept til at hjælpe journalisters kreativitet, byggede vi en prototype med Google Maps API’et. Prototypen gjorde det muligt at lokalisere og researche aggregeret data til historier og nyheder fra et nyt perspektiv. Prototypen var baseret på viden om, at de journalister vi havde talt med påpegede vigtigheden i at kunne “undre sig over situationer man mødte i sin dagligdag”, samt at det var “de samme kilder til nyheder man ofte benytter sig af”. Denne viden affødte idéen om at lade journalisterne møde situationer, information og nyheder via et geografisk interface, for på den måde at overkomme problematikken med det trivielle udgangspunkt for nyheder til livs. Prototypen var ufærdig og upoleret, men havde den fornødne tekniske funktionalitet til at vi kunne afprøve og udforske vores hypotese om det geografisk perspektivs indvirkning på evnen til at undre sig og omfavne uvante kilder. Forud for konstruktionen af selve prototypen, havde vi tydeligt ekspliciteret de bagvedliggende antagelser. Dette resulterede i minimal tid brugt på udviklingen og mere tid til test med journalister og efterbehandling.

 Lidt sat på spidsen, skal kode til prototyper skal være så hurtigt skrevet, at den ikke kan genbruges.

Potentialet i brugen af prototyper stopper naturligvis ikke her. Ofte kan en prototype også benyttes som en bevidst strategi ift. at frembringe unikke insights om den kontekst og de mennesker, der designes til. I dette tilfælde er formålet ikke hypoteseafprøvning. Tværtimod handler det om frembringelse af 'byggematerialet' til nye hypoteser, vi ellers ikke var stødt på og som ofte viser sig at være værdifulde value-propositions. En anden brug af prototyper er som kommunikationsværktøj til at overbevise nødvendige stakeholders (ofte med forskellige perspektiver) om værdien i et projekt. En velorkestreret fremvisningen af en prototype med det rigtige finish, skaber momentum og bygger en form for samhørighed om et produkt eller vision, der kan gå på tværs af eks. organisatoriske skel eller forståelsesrammer.

Det ligger i konstitueringen af en prototype, at den er både ufærdig, og at det er uvist hvorvidt den bagvedliggende hypotese holder stik. Derfor ser nogle prototyper først dagens lys alt for sent (og i nogle tilfælde aldrig!). Dette her helt naturligt, og sker for os alle - jo flere ressourcer og jo mere tid, der investeres, jo mere kritisk bliver det følgende Leap of Faith. For at overkomme dette kræves det at teamet er bevidst og enige om dette, og at det eksplicit tilstræbes at teste prototypen meget tidligt i udviklingsprocessen. Konsekvenserne af en hypotese der ikke holder er her langt mindre, og der opstår færre fine fornemmelser over udtryk og finish.

— Jonas Frich Pedersen


Posted on March 2, 2016 .